L03896_040-kopi.jpeg

Nyheder


Sidste nyt omkring molen på Sletten Havn

Nedenstående er reduceret referat af afholdte informationsmøde vedr. sagen omkring molen på Sletten Havn.

___

Den 11/12-19 faciliterede havnens bestyrelse et informationsmøde for de høringsberettigede parter, i relation til den verserende moleudvidelses-sag. Deltagende i mødet var Jacob Pind (formand for Sletten Havn), Niels Frederiksen (tidl. formand for Sletten Havn), Ulf Anderskouv (NIRAS), Eva (sejlklubben), Lauge Sletting (131a), Leif og Jette Henriks (129), Rud og Trine Kofoed (133), Mikkel Borup (131) og fra beboerforeningens bestyrelsen deltog Ole Bruun, Ole Gotthardt og Stefan Johannesen. Vedhæftede visualisering af projektet blev udleveret af Niras.

Mødet var ment som information til de involverede parter, om projektets status frem til nu, samt som et ønske om at høre parternes indsigelser og kritikpunkter.

Kritikpunkterne er de allerede kendte som: Risiko for ophobning af tang med deraf følgende gener, risiko for blokade af udløbet i hjørnet, risiko for tilsanding, risiko for forringet vandkvalitet, forringet udsigt, at forlængelsen er symptombehandling af effekterne af et fyldt sandfang, at forlængelsen blot flytter bølgeproblemet samt værditab på berørte ejendomme.

Havnen og NIRAS forklarede at moleforlængelsen vil forbedre indsejlingsforholdene til havnen og at de ikke mente, at der var grund til at frygte ovenstående kritikpunkter.

Havnen og NIRAS arbejder på den nye VVM-redegørelse, som efter planen bliver indleveret til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i løbet af 4 ugers tid. Hvis denne opfylder Styrelsens krav, vil den blive sendt i offentlig høring i en 8-ugers periode.

Ane Jessen