sletten loppemarked
vi rydder ud i fiskerhusene
Den anden sommersøndag i juni afholdes det populære Sletten Loppemarked. Det er en kendt sandhed at ingen af os har særlig meget plads til opbevaring og derfor finder de fleste denne tradition meget praktisk og, ikke mindst, hyggelig. Historier melder om at loppemarkedet startede som et tilfældigt ”garage salg” hos en beboer, som blev så populært, at man valgte at gøre det til et stort loppemarkedet hele vejen ned igennem byen. Staderne er forbeholdt beboere i Sletten. Hold øje med vores kalender for at se hvornår loppemarked afholdes.
Foto: Rud Kofoed