Fællesspisning for Slettens beboere 11. maj 1997
Melodi, : Jeg plukker fløjlsgræs
1. Til fællesspisning vi samles atter.
Foreningshuset før fjerde gang.
Vi spiser, snakker højt under latter.
Så efter maden - en lille sang:
Vi elsker Sletten - det holder sammen
Vi snakker huse og biler flere
Og sammenholdet der danner rammen.
Om denne aften i Sletten her.
Nostalgi.
2. Før fire hundrede ar tilbage
To "boder" kaldtes "Daulycke Slet"
En strand så flad som en pandekage
gav nar,net Sletten - ja slet og ret.
De lagde stråtag på hvide huse.
De dyrkede jorden, så alt ku' gro.
De hørte sundet så lifligt bruse
For fisk og føde de satte bo.
3. Et fiskerleje opstod med tiden
men pladsen den var så knap og trang.
De byggede tæt op til nabosiden
med smalle smøger og snæver gang.
De lagde stråtag de hvidtede huse.
De ordnet have, så alt ku' gro.
De hørte sundet så lifligt bruse.
Før fisk og føde de satte bo.
4. Med garn og ruser en fisker maser.
Dengang det kræved nok sin mand.
Imellem sten og udlagt "vaser"
han slæbte biden helt op på land.
I storm og kulde han måtte stride
han måtte skytte sit fiske-grej
det våde tøj og han måtte vride
imens han ønsked' "en bedre vej"
5. Hver dag han tænkte - ku’ vi nu bare
bli’ hjulpet over det store savn.
i syvtini (1879) først ku’ man så klare
at bygge Sletten dens egen havn.
De byggede bolværk - de byggede huse
De rammed pæle - de byggede bro
De hørte Sundet mod stene bruse
Men her i havnen det skabte ro.
Nyere tid.
6. Og havnen voksede mér og mere
blev byers midpunkt - klart vi ser
med slagtere, bager og købmand flere
et lille samfund, det blomstred' her.
De lagde stråtag - de maled' huse
De laved haver, hvor blomster gro
De hørte Sundet så lifligt bruse
De elsked' Sletten, der vil de bo.
Nutid.
7. En by forandret! Om til det bedre??
Er jo op til jer, ja, hver især.
En del vi arved'fra vore fædre,
der som vi - havde Sletten kær.
Vi passer stråtag - vi passer huse
Vi passer haver, så blomster gro
Vi hører sundet så herligt bruse
Vi elsker Sletten, der vil vi bo.
8. Af fiskerne er kun få tilbage.
Butikker er der slet ikke mer.
Men "atsmofære" fra "gamle dage"
Den lever stadig - hvordan? Hør her:
Vi holder stråtag - på hus og hytte.
Vi holder haven, så blomster gro
Vi holder sammen før at beskytte.
Vi elsker Sletten, her vil vi bo.
PS: Et hjertesuk.
9. Jeg ville ønske for byprofilen
at Gammel Strandvej ku’ holdes fri.
Tænk over på hvor du sætter bilen
så jeg med fryd gær dit hus forbi
Vi passer stråtag, vi passer huse
Men vi parkerer på må og få
i risikerer miljø at knuse
Hvis ej en løsning vi finder på?!